Babyer og bæredygtighed: Sådan satte Sleepbag.dk skub i bæredygtig udvikling

Babyer og bæredygtighed – ikke det perfekt match, vel?

De vokser med raketfart.

De går ikke specielt meget op i renlighed.

Og de kræver udstyr i himmelråbende mængder.

Så hvordan kombinerer man babyer og bæredygtighed, når man som Sleepbag.dk producerer babyudstyr i høj kvalitet, men også vil passe på den verden, de bittesmå forbrugere vokser op i?

Det satte vi os for at finde svaret på, da vi i 2018 tilmeldte os det EU-støttede projekt ”Growth by Design”.

Et forløb i bæredygtigt design på Kolding Designskole blev affyringsrampen til en ny og mere bæredygtig retning for Sleepbag.dk.

Omgivet af de dygtigste eksperter fordybede vi os i, hvordan vi som virksomhed imødekommer fremtidens knaphed på ressourcer.

Vi kendte vores ønske: At bruge designbaseret viden til at skabe produkter, der bidrager til en bedre verden – uden at gå på kompromis med kvaliteten og brugeroplevelsen.

F.eks. ved at:

  1. begrænse mængden af ressourcer til at fremstille nye produkter
  2. fremstille produkter i en kvalitet, så de kan gå i arv
  3. genanvende materialerne fra de udtjente produkter.

Men hvordan?

Det manglede vi svar på.

Produkter, der går i arv og opfylder mange af babyhverdagens behov

Vores mission var i forvejen at udvikle produkter i så høj kvalitet, at du kun behøver at investere i det én gang – også selvom du får flere børn.

Når babyudstyret er i en sådan kvalitet, at andet og tredje barn kan arve det fra den første, halverer vi allerede den mængde ressourcer, det kræver at fremstille produktet.

Samtidig er flere af Sleepbag-produkterne designet, så de – kombineret med tilbehør – opfylder mere end ét behov.

Det betyder, at du ikke både behøver at investere i (og finde plads til) en babysovepose, en lift og et aktivitetstæppe, men kan nøjes med en Sleepbag som kerneprodukt og en bæreplade og legebøjler, der gør den til letvægtsbabylift og aktivitetstæppe.

Og i det bæredygtige perspektiv: Når vi begrænser antallet af nødvendige produkter, sparer vi også på den mængde af klodens ressourcer, der skal bruges til at fremstille og afskaffe det. På den måde mindsker vi overforbrug, når ét produkt opfylder mange af hverdagens behov.

Kombineret med tilbehør opfylder din Sleepbag syv af hverdagens funktioner:

  • babysovepose
  • kørepose i klapvogn/løbevogn
  • isolerende aktivitetstæppe (med legebøjler)
  • let og blød lift (med bæreplade)
  • UV-beskyttende hule UPF 50+ (med legebøjler og UV-cover)
  • pusleplads på farten (med ekstra lagner)
  • babynest (med skumkiler).

Udnytter spild fra soveposeproduktionen

Hvor der handles, der spildes. Men med rødder i den østjyske muld og blikket rettet mod fremtiden har det hele tiden været vores fokus at minimere mængden af spild så meget som muligt.

F.eks. bruger vi resterne fra produktionen af Sleepbag babysoveposer til at sy de små knitrende sansedyr, Ulle og Walter, som du kan hænge på legebøjlerne.

På den måde udnytter vi de rester, der ellers var blevet smidt væk og dermed havde belastet miljøet. I den anden ende slipper du som forbruger for at købe et tilsvarende produkt, som i sin tilblivelse har tæret på naturressourcerne.

Bæredygtigt babyudstyr på Sleepbag

Genbrug er det nye ”smid væk”

Bæredygtighed og omtanke var derfor ikke nye idéer på Sleepbags udviklingsbase i Horsens.

En af vores helt store udfordringer var, hvordan vi minimerer ressourceforbruget og undlader at belaste miljøet med de udtjente Sleepbag-produkter.

Kunne vi på nogen måde skabe produkter, der er 100 % nedbrydelige, eller hvor materialerne genbruges til at producere nye Sleepbags?

På ”Bæredygtig fremgang”-forløbet arbejdede vi fokuseret med disse spørgsmål, f.eks. med begrebet ”Design for Disassembly”, altså at produkter designes på en måde, så materialerne kan genanvendes.

"Det var utroligt værdifuldt for os at få et indtryk af, hvad bæredygtighed er, og hvordan bæredygtighed vil udvikle sig i de kommende 10 år. Vi kom op i helikopteren sammen med eksperter, og begyndte at kunne se, hvor vi skulle hen med vores virksomhed, og hvordan vi skulle arbejde med kunder og produkter.”

Nina Frederiksen, ejer af Sleepbag.dk

Når vi gik i stå, var der altid en til at prikke til os, udfordre os eller flytte en grænse, så vi kom videre. På den måde flyttede vi os hele tiden, indtil vi havde en konkret plan for, hvordan vi arbejder målrettet med bæredygtighed de næste ti år.

Er bæredygtigt babyudstyr overhovedet fremtiden?

Vi ved, at bæredygtighed kan være en abstrakt størrelse, når man vælger produkter til sit lille barn. Der er i forvejen tusind ting at forholde sig til.

Men vi tror på, at det er en faktor, der betyder noget for forbrugeren – og ikke mindst for deres små børn, som arver den verden, vi i fællesskab former lige nu.

På samme måde er bæredygtigt design for os som producent ikke bare et hult salgsargument og feel-good-mærkat, som vi vasker hænder i.

Vi mener det. Fordi vi tror på det.

Det gør en forskel.

Vil du vil mere om, hvordan Sleepbag.dk arbejder med bæredygtighed, finder du Erhvervsstyrelsens artikel her..

Sleepbag satser på bæredygtighed