Overstimulering af baby: 9 råd til at undgå at overstimulere dit spædbarn

Er dit lille barn overvældet af de mange indtryk omkring sig? Måske er det uroligt, græder meget eller vil ikke sove? Overstimulering er en problematik, mange nybagte forældre støder ind i – men der er heldigvis meget, du kan gøre. Vi har besøgt sansevejleder Mette Frisk og fået 9 gode råd til at undgå overstimulering af din baby.

Sidst i blogindlægget tester Sansevejlederen også vores Sleepbag aktivitetstæppe, som netop er designet til at undgå for mange stimuli af den lille filur.

Hvad er tegn på en overstimuleret baby?

Det er vigtigt at stimulere sit lille barn. Det ved du garanteret. Og de fleste forældre gør sig utrolig umage med at give den lille masser af stimulerende sanseindtryk.

Men pludselig er budskabet det modsatte, når dit barn er utilpas, og du spørger sundhedsplejersken til råds.

Din baby er simpelthen overstimuleret.

Det sker, når barnet får flere sanseindtryk fra omgivelserne, end det kan fordøje. Mange oplever overstimulering, når baby er omkring 3 måneder. Og det behøver ikke at stamme fra farverigt, højtspillende legetøj. Det kan også være fra mere almindelige dagligdagsindtryk som flagrende gardiner, støj fra tv’et og en lind strøm af gæster, der interagerer med den lille.

Det er meget forskelligt og helt individuelt, hvor mange indtryk det enkelte barn kan kapere, og hvordan det reagerer på det. Nogle reagerer i situationen, mens andre først er påvirket bagefter eller mange timer senere.

Tegn på overstimulering hos din baby kan generelt komme til udtryk ved, at barnet:

  • er enormt opmærksomt, når det er ude, og suger verdens indtryk til sig med kæmpestore øjne
  • har svært ved at falde til ro og sove
  • er uroligt og ked af det, når det er vågent
  • græder pludseligt og er svært at trøste
  • mangler appetit eller har svært ved at koncentrere sig om at spise/amme.

Dette kan dog være tegn på mange ting, så konsultér altid en sundhedsperson, hvis du er i tvivl om, hvad de er udtryk for.

Og nu til de gyldne råd fra sansevejleder Mette Frisk.

Baby, der ligger på ryggen på Sleepbag aktivitetstæppe med sansedyr i baggrunden

9 råd til at undgå at overstimulere din baby

1. Skab rum til ro og søvn

Små børn har brug for masser af søvn og ro. Sørg for, at dit barn har et roligt og mørkt sted at sove. En god søvn, der passer til barnets alder og behov, betyder meget for at undgå overstimulering.

2. Undgå for mange stimuli

Begræns mængden af de indtryk, dit barn bliver udsat for derhjemme – f.eks. stærkt lys, høj lyd, kompleks legetøj og overfyldte omgivelser. Hold gerne miljøet omkring barnet enkelt og roligt.

3. Lær dit barns signaler at kende

Prøv at være opmærksom på dit barns signaler. Hvis det viser tegn på træthed, overvældelse eller utilpashed, kan du hjælpe det ved, at I fjerner jer fra de overstimulerende omgivelser eller tilpasser situationen. Til næste gang ved du så, at det var lidt for meget. Med tiden (og øvelsen) bliver det nemmere at aflæse dit barn.

4. Begræns besøg

Lige så hyggeligt, som det er at have besøg af venner og familie, lige så overvældende kan det være for den lille. Undgå derfor for mange besøg. Især hvis det betyder en konstant strøm af nye ansigter, som alle får lov at sidde, lege og interagere med barnet.

5. Hold igen med sansestimulerende legetøj

Hold gerne legetøjet simpelt. Spædbørn har ofte ikke brug for avanceret legetøj med mange funktioner, lyde, farver og strukturer. Enkle, farveneutrale genstande eller bløde krammedyr kan være fuldt ud tilstrækkelige for det lille barn.

6. Sensitiv håndtering

Vær ekstra opmærksom på at bruge blide bevægelser og undgå pludselige ryk, når du håndterer dit barn. Hold øje med, hvordan dit barn reagerer på din berøring for at undgå overstimulering.

 7. Hud-til-hud-kontakt

Hud-til-hud-kontakt er en fantastisk måde at skabe en god tilknytning til dit barn på og give det masser af nærvær og tryghed. Det kan hjælpe med at berolige den lille efter mange indtryk og på den måde lindre reaktionen på overstimulering.

8. Skab en rolig atmosfære

Det er måske hyggeligt at have radio, tv eller lyd fra telefonen kørende hele dagen, men det kan godt virke voldsomt for den lille. Begræns hvor højt og længe du har lyd kørende, hvis dit barn viser tegn på overstimulering. Brug evt. blid musik eller hvid støj fra en musiktjeneste eller YouTube til at skabe et jævnt lydbillede og dæmpe andre lyde i hjemmet eller fra omgivelserne.

9. Regulér mængden af aktiviteter

Der er mange spændende tilbud at deltage i med et lille barn - fra stimulastik og salmesang til mødregruppe og babybio. Men det kan godt blive for overvældende at være ude i verden. Overvej at begrænse mængden af aktiviteter eller helt fjerne dem i en periode, hvis du fornemmer, at dit barn er overstimuleret.

Aktivitetstæppe uden for mange stimuli

Da vi udviklede Sleepbag aktivitetstæppet, var det vigtigt for os, det ikke blev et inferno af indtryk. Vi har selv haft småbørn og ved, at det faktisk ikke altid er deres behov med pangfarver, strukturer og lyde.

Vi ønskede at skabe et blødt, trygt og roligt sted, hvor den lille kan slappe af. Du kan i stedet regulere mængden af sansestimuli med det legetøj, du hænger på legestængerne.

På den måde kan det justeres efter barnets alder, udviklingsniveau, behov og humør – eller helt fjernes i en periode, hvis barnet er overstimuleret, hvorefter du kan genindføre én legeting ad gangen, i takt med at den lille er klar til det.

Idéen var at opfylde flere behov hos den moderne familie, men først og fremmest understøtte det lille barns trivsel uden at overstimulere det. Tæppet er derfor udviklet med nøje fokus på materialernes farve og struktur – og i tæt samarbejde med fagpersoner, f.eks. en sundhedsplejerske og sansevejleder.

Aktivitetstæppet har et isolerende lag, som beskytter barnet mod et koldt gulv, den kølige jord og varme fliser eller strandsand. Det skærmer også mod fugt fra en våd græsplæne.

Det er desuden designet til at tåle mødet med verden – både ude og inde. Det kan vaskes på op til 60 grader, så du nemt får det rent og hygiejnisk, når det har været udsat for gylp, tis eller andre uheld fra babyhverdagen.

Til dig, der elsker multifunktionelle løsninger, er der et par ekstra features. Du kan nemlig vende tæppet og hænge det op på væggen, hvor det fungerer som en organizer med 16 store lommer til de ting, der bare altid skal være inden for rækkevidde.

Med et Sleepbag UV-cover på legebøjlerne bliver aktivitetstæppet til et solbeskyttende sommerspot. Har du en overstimuleret baby, kan UV-coveret også bruges (både ude og inde) til at skærme barnet mod indtryk fra omgivelserne.

Baby, der ligger på Sleepbag aktivitetstæppe med UV-cover, som beskytter mod overstimulering

Opsummeret får du altså et aktivitetstæppe, der:

  • giver din baby et roligt sted med bløde materialer og afdæmpede farver
  • beskytter barnet mod koldt gulv, varme fliser eller vådt græs
  • tåler vask på op til 60 grader og tørretumbler, så det er nemt at holde rent
  • kan hænges op på væggen og bruges som organizer med 16 store lommer
  • skærmer for indtryk og solens stråler om sommeren med UV-cover (tilkøb).

Sansevejlederens anbefaling af aktivitetstæppe fra Sleepbag

Sansevejleder Mette Frisk har testet aktivitetstæppet fra Sleepbag og siger dette om sin oplevelse:

”Sleepbags aktivitetstæppe er det blødeste og lækreste underlag, dit barn kan ligge på. Tæppets struktur stimulerer følesansen og passer godt på dit barn, i takt med at det lærer at trille fra ryg til mave. Jeg kan godt lide, at det er muligt at hænge favoritlegetøjet op på legebøjlerne og udskifte det, når det bliver uinteressant.
For et barn, der nemt bliver overstimuleret, kan legetøjet fjernes helt, hvorefter du afprøver blot at have én ting hængende, før du introducerer flere legesager. Bliver dit barn nemt overstimuleret, anbefaler jeg, at legetøjet holdes i neutrale farver, og at du minimerer den tid, dit barn leger med legetøjet. Brug evt. Sleepbags UV-cover til at skabe en “hulestemning”, som giver dit barn ro og tryghed.
Legetæppet er en virkelig god opfindelse til alle børn – selv hvis det let bliver overstimuleret. Tæppet kan nemt tages med alle steder hen. Genkendelsen hos dit barn hjælper med at skabe en tryg base på ukendt grund. Det giver et roligere og mindre overstimuleret barn.”

 

Mette Frisk driver til daglig sin praksis Sansevejlederen i Horsens, hvor hun hjælper familier med at udvikle børns sanser og motorik - se, hvad hun kan hjælpe med her.

Du kan også se mere om aktivitetstæppet fra Sleepbag og købe det her.

Baby på Sleepbag aktivitetstæppe taget oppefra

Føler du dig klogere, hvordan du undgår et overstimuleret barn?

Vi håber, blogindlægget her har gjort dig klogere på, hvordan du undgår overstimulering hos din baby, så du hjælper dit lille mirakel med at være glad og veltilpas, have en god søvn og generelt bare være i trivsel.

Du kan få flere råd fra Sansevejleder Mette Frisk i blogindlægget om skævt baghoved her.

Du er altid velkommen til at stille os spørgsmål om vores produkter og univers på info@sleepbag.dk eller tlf. 39185969.

Kærlig hilsen

Team Sleepbag

 

Genvej til produkterne i teksten og på billederne

Baby, der ligger på maven og slapper af på Sleepbag aktivitetstæppe