Solbeskyttelse til baby: Sådan beskytter du dit spædbarn mod solens UV-stråler
Sommeren er magisk for mange af os. Men de lune, solrige dage rimer også på UV-stråler, og når du har et lille barn, er det særligt vigtigt at tænke på solbeskyttelse til baby.
Her får du et indblik i, hvordan du kan beskytte dit lille barn mod solens UV-stråler.
Skal man bruge solcreme til baby?
Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder, at spædbørn, der ikke kan kravle eller gå, skal holdes væk fra direkte sollys.
Små babyer behøver derfor ikke solcreme. Ikke fordi de tåler solen – men fordi de slet ikke skal opholde sig i den.
Betyder det så, at du må blive inde med den lille hele sommeren?
Nej, heldigvis ikke. Men du skal undgå, at barnet ligger eller sidder i direkte sol – uanset om I er derhjemme eller på trilletur med klapvognen.
Barnets hud er særligt sart over for de skrappe stråler. Men den er også ekstra sensitiv over for celledeling, når den udsættes for sol tidligt i livet.
Kræftens Bekæmpelse skriver:
”Det er ekstra vigtigt at passe godt på familiens yngste, når uv-indekset er 3 eller derover. Det er, fordi celledelingen i overhudens pigmentceller er størst tidligt i livet, når hudens overflade vokser. Uv-stråling har derfor lettere ved at påvirke cellernes arvemateriale.
Jo tidligere børn udsættes for skadelige uv-doser fra solen, jo længere tid har skaderne også til at udvikle sig til modermærkekræft senere i livet.”
Tekstil som solbeskyttelse til små børn
En effektiv form for solbeskyttelse – også til de allermindste – er særlige tekstiler med UV-beskyttelse i. Det kan f.eks. være tøj, solhatte og sejl – men husk, at hele barnets krop og ansigt skal skærmes fra solens stråler, for at det dækker optimalt.
Hos Sleepbag har vi udviklet et UV-beskyttende sejl, som du kan sætte på legebøjlerne til din Sleepbag, så den danner en sommerlig oase. Her er barnet både i skygge og beskyttet mod solens stråler med en beskyttelsesgrad, der hedder UPF 50+.
Og lad os se nærmere på, hvad dét egentlig betyder.
Hvad betyder UPF?
UPF står for Ultraviolet Protection Factor – altså ultraviolet beskyttelsesfaktor på dansk. Tallet angiver, i hvilken grad tekstilet beskytter mod solens UV-stråler.
Står der f.eks. UPF 50, betyder det, at når tekstilet udsættes for 50 solstråler, trænger kun én igennem stoffet. Det svarer til 2 procent – mens de resterende 98 procent bliver blokeret af stoffet. Jo højere UPF-værdi, desto bedre er beskyttelsen altså.
UPF 50 betragtes som høj solbeskyttelse. Med det sikrer du, at dit barn er godt beskyttet imod de skadelige virkninger, solens stråler kan have – både solskoldning, solskader og hud- og modermærkekræft senere i livet.
Bliver solbeskyttelsen vasket ud af tekstil?
Den langsigtede holdbarhed af UPF afhænger af, hvordan det beskyttende lag er integreret i produktet.
I nogle produkter er det beskyttende lag lagt over stoffet. Effekten af det beskyttende lag kan derfor godt aftage efter gentagne vaske. I andre produkter holdes UV-strålerne ude ved, at tekstilets fibre er vævet så tæt, at de ultraviolette stråler ikke kan trænge igennem.
Vi sikrer en langvarig UPF-holdbarhed i Sleepbags UV-produkt ved at kombinere de to teknikker. Vores UV-cover er derfor både finvævet og behandlet med et beskyttende UV-lag.
Det betyder, at når UV-coveret er nyt, bortleder det i praksis, hvad der svarer til UPF 90. På den måde er vi sikre på, at vores produkt beskytter med mindst UPF 50 – også efter lang tids brug og gentagne vaske.
Beskyt baby mod solen med et UV-cover
Vi håber, du føler dig klogere på, hvordan du nemt skaber den optimale solbeskyttelse til baby, så I kan nyde sommeren sammen med ro i sindet.
Du kan se mere om Sleepbag UV-cover til din Sleepbag babysovepose og aktivitetstæppe her.