Vinterguide: Må baby sove ude i frost om vinteren?
Omgivelserne glinser af frost, og vejr-appen siger minusgrader. Men hvordan er det nu med at lade baby sove ude, når vinter og kulde for alvor rammer?
I vinterguiden her får du svar på nogle af de spørgsmål, der naturligt trænger sig på, når frostvejret kommer:
- Må din baby sove ude i frost?
- Hvornår er det for koldt for barnet at sove ude?
- Skal du være særligt opmærksom på noget i kulden?
- Hvad skal baby sove i om vinteren i barnevogn?
- Hvor meget tøj skal den lille have på i frostvejr?
Lad os begynde med fundamentet for det hele - om det overhovedet er klogt at lade den lille sove ude i kulden.
Kan baby sove ude i frostvejr?
Sundhedsmyndighedernes råd ift. småbørn og frost er, at det er fuldt forsvarligt at lade de små sove ude i barnevognen, så længe barnet er sundt og raskt, og temperaturen ikke kommer under -10 grader.
(du kan finde Sundhedsstyrelsens samlede råd her)
Du kan altså trygt lade din baby tage sin vante lur udenfor, selvom der er lidt minusgrader og måske sne.
Helt små børn er dog ikke modne nok til at gøre opmærksomme på, hvis de fryser. Det er derfor vigtigt, at barnevognen er placeret fornuftigt, at barnet er pakket så godt ind, at det kan holde varmen, og at du holder øje med den lille i løbet af luren.
Hvad skal du være opmærksom på, når dit barn sover ude om vinteren?
Som altid er det vigtigt, at barnevognen står stabilt og i læ for både blæst, tåge og kraftigt nedbør.
Tjek også, at barnevognen ikke står et sted, hvor der kan falde sne ned fra et tag eller lign., hvis det begynder at tø. Selv i frostvejr, kan sneen glide ned, hvis solen står på.
Og så gælder det om at holde ekstra godt øje med den lille i løbet af luren, når det er koldt. Jo yngre barnet er, jo oftere anbefaler sundhedsmyndighederne, at du tjekker det. Mærk barnet i nakken for at vurdere, om det er tilpas varmt. Virker det køligt, skal du pakke det bedre ind eller tage barnet med ind i varmen.
Snak med din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl om noget.
Hvad skal baby sove i om vinteren i barnevogn?
Luren udenfor er i sig selv ikke noget problem, selvom der er lidt frostgrader. Men det er selvfølgelig vigtigt, at den lille er pakket ind og klædt på efter forholdene.
Først og fremmest skal barnet være beskyttet mod kulden ved at ligge i noget, der isolerer i både bunden og siderne. Det gør mange barnevogne. Har du en åben vogn, er det vigtigt, du putter barnet i noget andet med en isolerende effekt både nedefra og fra siderne.
Det er en helt personlig sag, om du foretrækker at putte den lille i en lun dragt, en dyne eller en sovepose – og i så fald hvilken.
Vi anbefaler selvfølgelig en Sleepbag.
Fordelene ved en Sleepbag babysovepose til luren om vinteren er, at:
- Sleepbags isolerende materiale sørger for, at barnet holder sig varmt helt ned til -10 grader, dvs. også på de helt kolde dage
- soveposen gør det nemt, når den lille skal puttes (og det søvnige barn slipper for at skulle pakkes ind og ligge i småstift overtøj)
- soveposen omfavner barnet, så det skaber en tryghedsfølelse, der minder om tiden i livmoderen
- barnet kobler hurtigt soveposen til dét at skulle sove, så det nemmere overgiver sig til søvnen
- Sleepbag er helt lukket i bunden på de første foldetrin, så små fødder ikke smutter ud i kulden.
Og så er Sleepbag’en nem at vaske, så den er klar til næste lur, hvis din lille filur skulle gylpe eller have et læk i bleen.
Hvis du ikke allerede har en Sleepbag og gerne vil vide mere, finder du den her.
Hvor meget tøj skal den lille have på i frostvejr?
Hvor meget tøj den lille skal have på i frost- og vintervejr, afhænger af, hvad barnet ellers er pakket ind i.
Sover dit barn i en Sleepbag, er vores anbefaling for vintermånederne, at din baby bliver puttet i nogenlunde samme tøj, som det har på indenfor. F.eks. en langærmet bodydragt, strømpebukser og en tyk strikcardigan – og derudover hue og vanter.
Vær opmærksom på, at der er meget stor forskel på isoleringsgraden i en lukket, tykbundet barnevogn og en åben kombivogn. Det kan derfor være nødvendigt med mere eller mindre tøj, afhængigt af de faktiske omstændigheder.
Om vinteren folder du Sleepbag’en, sådan at:
- dynen i soveposen er dobbelt
- sidevingerne er lukket sammen om dynen
- hætten er slået op og i brug.
(du finder hele vores årstidsguide til påklædning og foldning her)
God og sikker lur i barnevognen om vinteren
Vi håber, guiden har givet dig klarhed over, hvor mange minusgrader børn må sove ude i, og hvordan du giver din baby en god og sikker lur udenfor i barnevognen om vinteren.
Lad os lige kort opsummere rådene i vinterguiden:
- Din baby kan fint sove ude i frostvejr – så længe barnet er sundt og raskt, barnet er pakket godt ind, og temperaturen ikke er under -10 grader
- Når temperaturen er under minus 10 grader, er det for koldt at lade dit barn sove ude
- Placér barnevognen i læ for vind og kraftig nedbør - og tjek, at der ikke kan falde sne ned fra et tag eller lign.
- Hold ekstra godt øje med den lille i løbet af luren i frostvejr
- Hold barnet varmt med overtøj, en dyne eller en god køre-/sovepose - vi anbefaler en Sleepbag, som gør det supernemt og er designet til at holde dit barn perfekt lunt helt ned til -10 grader
- Sover dit barn i en Sleepbag, skal det have samme påklædning på som indendørs plus hue, vanter og evt. en ekstra trøje.
Med det i mente kan du fint lade din baby sove ude i frostvejr.
Har du ikke allerede en Sleepbag, og er du nysgerrig efter, om den kan gøre jeres hverdag mærkbart nemmere og dejligere? Så kan du få en fornemmelse af, om Sleepbag babysoveposen er noget for jer, her.
Rigtig god vinter!