Derfor er din Sleepbag autostolspose helt oplagt om sommeren
En vamset autostolspose virker ikke som det oplagte valg i de lune sommermåneder, vel? Men faktisk er en Sleepbag.bycar kørepose til autostol mindst lige så smart om sommeren som om vinteren.
Lad os forklare.
For det første holder posen ikke kun dit barn varmt, når omgivelserne er kolde. Sleepbag.bycar indeholder også et temperaturregulerende materiale, der er særligt for Sleepbag-produkterne. Det hjælper den lille med hverken at få det for varmt eller koldt.
Åbner du sidevingerne og ruller dynen ned i Sleepbag.bycar giver du dermed barnet godt med luft, men får stadig effekt af det temperaturregulerende materiale i rygdelen af autostolsposen.
På den måde hjælper du barnet med en god temperatur udenfor på de varme dage.
For det andet er temperaturspændet mellem den lune sommerdag udenfor og aircondition i bilen stort. Det kan godt virke voldsomt på en lille baby, der ikke er garvet i at regulere sin kropstemperatur endnu.
I stedet for at bakse de små bare arme og ben i og af tøj, afhængigt af om I er udenfor eller i bilen, kan du blot rulle dynen op og lukke vingerne til i Sleepbag.bycar.
Det er nemt og nænsomt – selv ved et sovende barn.
Hvis du ikke allerede har en kørepose til autostolen, kan du se mere om vores testvindende autostolspose Sleepbag.bycar her.